Nicki bliver ved med at imponere!

I dag var også dagen hvor Nicki skulle løfte til EM i mændenes -93kg klasse.

Som det har været kendetegnet for Nickis træning det sidste halvandet år, så var opkøringen også gået rigtigt fint denne gang, og der var derfor ingen grund til at forvente andet end et godt resultat.

Der var på forhånd lagt op til en spændende kamp, da nomineringerne var tæt i toppen. Nicki var nomineret på en delt 3 plads med 890kg sammen med to andre løftere.

Der er ingen grund til at trække spændingen for Nicki fyrede et kanont resultat af med alle 9 løft godkendt. Det blev således til en serie i squat på 347,5-357,5-367,5 kg. Hele 7,5kg PR her, og en sølvmedalje i squat kun slået på kropsvægt af en ukrainer. Nicki er i sandhed den bedste squatter i Danmark lige pt og dette resultat giver svimlende 231 Wilks point.

I bænkpres blev det ligeledes til en stensikker serie på 217,5-227,5-232,5 kg, hvilket var 2,5 kg PR.

I dødløft fyrede Nicki en serie af der hed 280-295-302,5kg, hvilket igen var 2,5 kg PR. Dette var tæt på at være nok til at tage den samlede 3.plads men desværre lykkedes det den østrigske løfter at hive sit sidste løft med hjem og dermed henvise Nicki til den ærgerlige 4. plads.

Nicki kan dog rejse hjem med en PR på 12,5kg i totalen, En vanvittig Wilks score på 567,3 point som cementerer at han stadig er den absolut stærkeste styrkeløfter som vi nogensinde har haft i Danmark, samt 3 nye danske rekorder i henholdsvis squat, bænkpres og total. Vejen til de magiske 600 Wilks point er pludseligt ikke så langt væk, så det bliver spændende at se hvad Nicki kan præstere i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.