Danmarks bedste styrkeløfter nogensinde!!!

Idag løftede Trine Bagger til EM i styrkeløft.

Trine har været i god form op til stævnet og det så på forhånd ud til at en god præstation kunne give et par medaljer.

Trine lavede en stensikker serie i squat der hed 150-157,5-162,5 kg og lavede dermed ny dansk rekord i squat og en ny pr på 2,5 kg. En god start som gav en 4. plads i squat, med sølle 2,5 kg op til en 3. plads og dermed en disciplin bronze medalje.

I bænk lavede Trine igen en stensikker serie med 3 godkendte løft på henholdsvis 90-92,5-95 kg. Og sørme om det ikke rakte til en disciplin bronze medalje.

Dødløft er her hvor Trine er aller bedst, og hun starter som den sidste i hendes vægtklasse på 170 kg, som hun løfter let. I 2. forsøg laver hun let 177,5 kg som er ny dansk rekord og pr med 2,5 kg. Sidste forsøg på 182,5 kg bliver desværre misset, men det er fuldstændig ligemeget for de 177,5 er nok til at hun nu er ny europamester i dødløft, og samtidig sikrer sig sølv i totalen. Hendes total på 435 kg er ny dansk rekord med 10 kg, det giver samtidig en wilks score på 545 point som betyder at Trine nu er den bedste danske styrkeløfter nogensinde på tværs af alle vægtklasser. Vanvittigt flot gået!

Jeg har været så heldig at træne Trine fra hun i 2013 valgte at satse på styrkeløft. Hun træner benhårdt og er en af de mest dedikerede styrkeløftere jeg kender. Det bliver meget spændende at se hvor langt hun kan komme i fremtiden.

3 tanker om “Danmarks bedste styrkeløfter nogensinde!!!

  1. Lisbeth Myrup Svar

    Godt gået, Trine. Du er bare så målrettet ?? flot er det ??? tillykke til dig

  2. Jan Svar

    Det er også værd at nævne hun træner i Danmarks bedste og stærkeste klub, Aalborg Styrkeløfter Klub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *